Fiffige Felix i Danmark

WOWs första serie hade debuterat 1966 i dagliga Jyllands-Posten. Serien hette Peter og Perle och var en humoristisk äventyrsserie om en tuff kille som tampades med diverse internationella skurkar. I Sverige har serien publicerats under namnet Petter (i Expressen 1966), i Serie-pressens bilaga Serie-extra 1971 (som Petter & Pärla i den svarta baronens hämnd) samt i Red Clown-albumet Peter och King - Loch Ness-monstret från 1974. 

1979 övertogs Felix av Ole Munk Rasmussen, som sedan 1976 varit WOWs assistent och under 70-talet även var det svenska Seriefrämjandets kontaktman i Danmark. I Bild & bubbla nr 3 1979 står att läsa att han började tuscha Wejp-Olsens skisser från episod 26 för att från episod 34 ta över hela teckningsarbetet. Strax därefter övertogs manusskrivandet av PIB-redaktören Jens Peder Agger (som hade redigerat de första utgåvorna av Felix-albumen).

1983 slutade Agger på PIB, och samtidigt ville Munk Rasmussen ta en paus för att avsluta sina arkitektstudier. PIB-redaktören Paul Schiøtt anlitade då Per Sanderhage att under sommaren vikariera som tecknare och författare på episoden Felix og de overjordiske (i album 1984). När Ole Munk Rasmussen sedan tog vid igen var det med Per Vadmand som författare. Vadmand fortsatte i den rollen till den 17 december 1986 då den sista strippen med Felix publicerades. Då hade serien i ungefär ett år tecknats av Mårdøn Smet, senare känd som Mumintecknare samt medarbetare på serietidningen Bacon & ägg.

Som lite kuriosa kan nämnas flera kopplingar mellan Felix och den klassiska danska barnserien Rasmus Nalle (Rasmus Klump). Serien skapades av äkta paret Carla och Vilhelm Hansen, men flera andra har bidragit under årens lopp. Bland annat återfinns Felix-bekantingarna Werner Wejp-Olsen och Per Sanderhage på manus samt Ole Munk Rasmussen som tecknare. Dessutom har självaste Jan Lööf översatt några av de svenska utgåvorna av Rasmus Nalle.

Werner Wejp-Olsen (1938-2018) bosatte sig 1989 i Carlsbad, Kalifornien, där han fortsatte att skapa serier. 2002 nominerades hans interaktiva webserie Solve the Mystery with Inspector McClue (Steen Strisser, Detektiv) för National Cartoonist Society seriepris. Om sin tid med Felix skrev han i ett mail skickat den 28 juli 2004:

"Mine næsten ti år med Felix var uhyre interessante. For det første lærte jeg Jan Lööf at kende som en særdeles god ven og kollega. Dernæst fik jeg fast spalteplads i en lang række aviser over hele Norden med mulighed for at levere en satirisk-humoristisk kommentar til samtiden, og endelig grundlagde jeg mit tegnefilms-selskab med Felix som min første tegnefilms-produktion [se Felix på TV]. Da jeg skulle overtage serien, smuttede jeg en weekend til Stockholm for at få et lynkursus i at tegne Felix. Det blev dog snarere et lynkursus i den mere fascinerende del af det stockholmske natteliv i festligt lag med Jan Lööf og hans gode venner. Uhyre inspirerende. Jan Lööf gav mig frie hænder med Felix. Selv havde han primært brugt litterære klassikere som oplæg og baggrund for sine historier. Jeg valgte en anden vej, nemlig en kombination af samfundssatire og humor, af og til tilsat et stænk sci-fi. Med relevante emner som eksempelvis forurening, alternativ energi, u-lande, bureaukrati, kvindesagen, oliemangel samt Disney-filosofien og superhelte som stikord sendte jeg Felix ud på eventyr i forskellige eksotiske miljøer i selskab med en række interessante og eccentriske personer fra fortiden, nutiden og fremtiden."

Ole Munk Rasmussen blev delägare i Ribergård & Munk Grafisk design i Espergærde, Danmark. I ett mail skickat den 7 juli 2004 skrev han:

"Min "karriere" med Felix ser jeg i dag først og fremmest som et værdifuldt led i min uddannelse - cirka 3000 stykker verbo-visuel kommunikation nåede det at blive til, hvis man tæller hver stribe for sig, og det gav en rutine og sikkerhed mht samspillet mellem tekst og billede som jeg har stor glæde af i dag. Ligesom du var/er jeg en stor fan af Jan Lööfs Felix, og efter min mening er ingen af os efterfølgere blot kommet i nærheden af at leve op til det han havde sat i gang. Mest tilfreds er jeg med de sidste to år, hvor jeg arbejdede sammen med Per Vadmand, der (som du selv er inde på) var en fantasifuld og inspirerende samarbejdspartner, som desuden kunne trække på sin store viden om både tegneserier og alle andre former for kultur. Endvidere arbejdede Per og jeg tættere sammen end tilfældet havde været med de tidligere forfattere, idet vi begge havde fast plads i tegneseriekollektivet Gimle i København. Dette nære samarbejde gav efter min mening bedre resultater end i årene med WOW og Jens Peder Agger, hvor jeg havde arbejdet ud fra tilsendte manuskripter (og i øvrigt var henvist til primært at tegne serien i weekenden pga mit arkitektstudium). På Gimle kunne Per og jeg dagligt inspirere hinanden og give/få feedback, ligesom det var særdeles givende at have sin daglige gang sammen med tegneseriekapaciteter som Sussi Bech, Frank Madsen samt Freddy og Ingo Milton. Ikke mindst Frank Madsen var en kyndig og engageret kritiker, som efter min mening bidrog væsentligt til at jeg kunne "løfte" mit eget niveau. Mine personlige favoritter fra egen produktion er således Felix og rum-olympiaden samt Felix og Gummihønen - det er dem jeg fortsat kan holde ud at se på, her 20 år efter. Også Paul Schiøtt var en ihærdig og kompetent kritiker og samarbejdspartner, som jeg ligeledes har lært meget af."

Per Vadmand har varit sysselsatt som författare, översättare och orkesterledare. Mer om detta finns att läsa på hans hemsida. Om sin tid med Felix skrev han i ett mail den 13 juli 2004:

"I den periode, hvor jeg skrev serien, startede episoderne som regel med et møde mellem Ole Munk (senere Mårdøn Smet) og mig, hvor vi diskuterede historiens forløb. Vi forelagde så en meget kort synopsis for Paul Schiøtt, der næsten altid godkendte den uden videre, af og til med et par supplerende forslag. Så skitserede jeg striber til 14 dage eller 3 uger ad gangen, som Ole så tegnede."

På min fråga om det fanns några redaktionella riktlinjer att följa svarade Per:

"Ikke andet end at de enkelte striber helst skulle have en pointe enten morsom eller spændende, samtidig med, at forløbet helst skulle være så langsomt, at læserne kunne følge med, selv om der "smuttede" en enkelt dag ind imellem."

Per Sanderhage jobbade länge som redaktör på PIB i Köpenhamn. I ett mail skickat den 7 juli 2004 skrev han:

"Med hensyn til min enkelte bidrag var det, som du ved, blot en historie, der skulle "ind imellem". Så vidt jeg husker arbejdede jeg på daværende tidspunkt halvtids på PIB, og lavede serien i min fritid. Der lærte jeg ALDRIG at skulle lave en dagstribe og have fast arbejde samtidigt, især da jeg skulle tvinge mig selv til at tegne i en stil, som ikke umiddelbart passede min normale tegnestil. Det lå i luften, at Jan Lööfs udgangspunkt skulle respekteres og serien skulle have en mild venstreorienteret drejning, men ellers var der ikke de store retningslinier. Jeg fremlagde historien for Jens Peder Agger før jeg gik i gang, eftersom han som seriens forfatter havde et ord at skulle have sagt. Selv om vi kendte hinanden udmærket helt tilbage fra begyndelsen af 1970'erne havde vi ikke samarbejdet før, og han var lidt usikker på min måde at skrive synopsis på, samt naturligvis over, at jeg ville slå hovedpersonen ihjel, men da vi havde snakket lidt var det ok."